Mens forslag om at begrænse trafikforurening i byen i høj grad deler vandene, peger et aktuelt EU-projekt DivAirCity på alternative løsninger. Som forsøg opstilles der en ”grøn mur” ved Harald Jensens Plads.
Af Filippa Salomonsen og Zakarias Forsberg de los Reyes
Cirka 4200 danskere dør hvert år for tidligt som følge af luftforurening. Det viser tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi fra Aarhus Universitet. Man bliver syg og dør på grund af udledningen af fine partikler, der kan medføre både kræft og hjertekarsygdomme. Partikelforurening er også skyld i allergi og irritation i øjne og hals.
Værst står det til i Aarhus og de andre store danske byer, og de to største syndere er trafikken og brændeovne. Torben Sigsgaard er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og han siger:
“Der er en væsentlig forskel mellem byerne og landområderne, fordi i byerne er der tættere trafik, og samtidig er det sværere for luften at blive renset eller komme væk.”
“En uendeligt høj pris”
Netop diskussionen omkring trafikkens betydning for Aarhus kom der fornyet fokus på, da Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), i marts foreslog at gøre noget ved den tætte trafik ved at forbyde benzin- og dieselbiler i midtbyen fra 2030.
“Selvom 2030 er inden for en overskuelig fremtid, så er der stadigvæk syv år til. Så synes jeg, det er nødvendigt at gå ind og sige, at kørsel i benzin- og dieselbiler skal stoppe,” lyder det i dag fra byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S).
Forslaget deler imidlertid vandene. Både politikere og Dansk Industri stiller sig kritisk over for et ultimativt forbud. Derudover mener eksperter, at det rammer nogle borgere unødvendigt hårdt.
Jeppe Rich er professor i transportmodeller og -analyse på Danmarks Tekniske Universitet. Han advarer også imod, at man kigger på en enkelt effekt, som i dette tilfælde er at mindske partikeludledningen ved benzin- og dieselbiler.
“Man må kigge på hele paletten af omkostninger. Hvis folk slet ikke må køre ind til byen i deres biler, vil det have en uendeligt høj pris, fordi så må de sælge deres biler, og det giver nogle effekter i afgiftssystemet og brugtbilsmarkedet. Jeg vil som økonom sige, at man bør beskatte ud fra den forurening, det påfører.”
Slår socialt skævt
Danmarksdemokraternes medlem af Aarhus Byråd, Jakob Søgaard Clausen, mener, at et forbud mod visse biler inde i byen vil ramme socialt skævt, og at mennesker med færre ressourcer ikke bare kan omstille sig.
“Det at tage benzin- og dieselbiler ud vil ramme alt for mange mennesker alt for hårdt. De, der har færrest penge, kan ikke bare købe en elbil, men er afhængige af at have en benzin- eller dieselbil, som de skal køre i en del år endnu for at få hverdagen til at hænge sammen.”
Jakob Søgaard Clausen mener, man med borgmesterens forslag vil afskære denne gruppe af borgere fra at kunne køre ind i Aarhus. For ham vejer hensynet til individet højt.
Interesseorganisationen Dansk Industri ser gerne, at lovgivning og initiativer til at begrænse luftforurening tages på europæisk plan. Det hænger sammen med, at tre fjerdedele af luftforureningen herhjemme kommer fra vores europæiske nabolande.
“Vi tror meget på EU i Dansk Industri. EU-regulering virker godt på transportområdet, fordi vi har et stort marked. Jeg tror ikke rigtigt på de her kommunale initiativer,” siger Karin Klitgaard, underdirektør ved Dansk Industri og ansvarlig for miljøpolitik.
Som repræsentant for over 20.000 danske virksomheder tvivler hun også på, at forslaget vil have den helt store miljømæssige effekt og er kritisk over for borgmesterens tiltag.
”Det vil få konsekvenser for os alle, også virksomhederne, hvis vi forbyder benzin- og dieselbiler i nærmeste fremtid,” siger Karin Klitgaard.
Flertal for forbud
Jeppe Rich Danmarks Tekniske Universitet mener dog, det er uundgåeligt ikke at ramme nogen, når vi lovgiver på miljøområdet. Det gør Jesper Kjeldsen (S) også og siger derfor som svar på den kritik, der har været rettet mod forslaget:
“Der vil altid være konsekvenser for nogle borgere. Det kommer til at kræve benhårdt arbejde, og det kommer til at kræve noget af os alle sammen.”
Ligesom Jacob Bundsgaard går ind for et forbud af benzin- og dieselbiler i byen, meldte han i november ud, at han, i et forsøg på at sætte yderligere ind i kampen mod luftforurening, ønsker at forbyde brændeovne i områder med fjernvarme.
Et politisk flertal i Aarhus Byråd vil nu forbyde brændeovne produceret før 2008 i områder med fjernvarme. Brændeovne fra før 2008 udleder nemlig fem gange så mange partikler som de nye. Det møder dog stadig modstand fra dele af byrådet, og Jakob Søgaard Clausen (DD) kommer ikke til at stemme for forslaget.
”Jeg er slet ikke tilhænger af, at vi går ad forbudsvejen og forbyder hverken brændeovne eller benzin- og dieselbiler, fordi så går vi ind i folks private hjem.”
Både dette forslag og det om at forbyde benzin- og dieselbiler mangler endnu at blive stillet formelt i byrådet, men de vil formentlig blive fremsat i 2024, siger Niels Buch Johannsen, pressechef borgmesterens afdeling.
Infrastrukturen skal hænge sammen
Under alle omstændigheder er omstillingen til elbiler i gang, og netop det får både Jesper Kjeldsen og Jeppe Rich til at tænke, at det ikke er så krævende et forslag, som det havde været for ti år siden.
“Måske sparker man lidt en åben dør ind, fordi den her proces sker allerede på nationalt plan,” siger Jeppe Rich.
Men selvom initiativer som forbuddet mod benzin- og dieselbiler er et mindre krævende forslag end det førhen har været, mener Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut i Aarhus, at det fortsat er sværest at implementere tiltag ved selve udledningen.
“Det er klart mest bøvlet at indføre regler ved selve udledningerne som i tilfældet med forbud mod benzin- og dieselbiler, for jo flere mennesker kommer det til at påvirke. Det er ikke det samme som, at man ikke kan gennemføre tiltag, der er målrettet kilderne, men det bliver mere omfattende og omkostningstungt.”
Spørger man Socialdemokratiet i Aarhus og Jesper Kjeldsen, er det nødvendigt, at vi tænker i kommunale løsninger og ser på, hvordan byen kan udvikle sig bæredygtigt, så infrastrukturen også hænger sammen i fremtiden.
”Vi bliver flere og flere mennesker, der flytter til Aarhus, og det er de samme veje, vi skal køre på. Vi er nødt til at gøre noget anderledes både i forhold til trængsel, luftforurening og CO2. Vi må spørge os selv, hvad er det for en by, vi gerne vil have?” siger Jesper Kjeldsen.
EU-projekt skal reducere effekten af luftforureningen
Udover at begrænse udledningen af de fine partikler ser Thor-Bjørn Ottosen også andre løsninger på problematikken.
“Det er nemmere at arbejde på at skærme mennesker imod at indånde luftforurening,” siger Thor-Bjørn Ottosen, som sidder på Teknologisk Institut, som er en del af det fireårige EU-projekt DivAirCity.
Projektet går ud på, at Aarhus og fire andre europæiske byer skal undersøge, hvordan eksponeringen af luftforurening kan begrænses, fordi ifølge Søren Lundsgård Jørgensen, der står for projektet i Aarhus Kommune, kan vi ikke blive fri for forureningen. DivAirCity beskæftiger sig netop meget med eksponeringen.
“Hvis vi tager et gennemsnit af luftforureningen i Aarhus, så er op til tre fjerdedele af det udledt et andet sted. Derfor undersøger vi, hvordan vi kan undgå den og afskærme og leve med den her relativt høje luftforurening,” siger Søren Lundsgård Jørgensen.
Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut ser det at kigge på eksponeringen og ikke blot udledningen af partikler som en alternativ løsning til at undgå, at folk bliver syge.
“Det er en mulighed, at man kan fjerne menneskene fra luftforureningen,” siger Thor-Bjørn Ottosen og nævner en vidtgående løsning:
”Man kan lade være med at bevæge sig ud i myldretiden eller bruge luftforureningsmasker.”
Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne mener dog, at brug af mundbind er “symptombehandling”, og Socialdemokratiet ser det heller ikke som en løsning.
“Mundbind er noget, vi brugte under corona. I min verden giver det på ingen måde mening, at vi skal begrænse folks færden. Vi skal i stedet begrænse den udledning, der er,” siger Jesper Kjeldsen (S).
Grøn mur ved Harald Jensens Plads
EU-projektet DivAirCity handler dog også om mere jordnære løsninger, og det mest synlige initiativ, som DivAirCity og Thor-Bjørn Ottosen skal tilføre Aarhus, er en såkaldt grøn mur på Harald Jensens Plads, hvor planter og hække skal forsøge at afskærme mennesker fra at indånde sundhedsskadelig luft på pladsen, hvor biler suser forbi i krydset mellem Ringgaden og Skanderborgvej.
Muren er endnu ikke opført, men viser den sig som en brugbar løsning, kan det være, flere grønne mure vil rejse sig rundt omkring i Aarhus. Jesper Kjeldsen (S) mener, at grønne mure umiddelbart er en god idé, men ikke kan stå alene i kampen mod luftforurening.
“Vi vil gerne skabe en by til mennesker og ikke til persontransport. Men det ene udelukker ikke det andet. Vi bliver nødt til at tage ordentligt fat, når det kommer til fossil privatbilisme.”
Jakob Søgaard Clausen (DD) ser en grøn mur, som en idé til en af flere løsninger, men betinget af økonomien bag.
“Det kommer jo an på, hvor meget det koster, og hvad effekten kan være af det.”
Thor-Bjørn Ottosen ser Aarhus’ deltagelse i EU-projektet som meget vigtig, fordi mange mennesker hvert år bliver syge og dør for tidligt som direkte følge af den dårlige luftkvalitet. DivAirCity søger netop løsninger på de luftforureningsproblemer, vi allerede står i.
Vi er taget ud på Harald Jensens Plads for at snakke med borgerne om luftforurening.
“Det handler om at se på, hvordan vi bedst tackler luftforureningen, som er det miljøproblem, der slår flest mennesker ihjel i Danmark og i store dele af den industrialiserede verden. Vil vi acceptere, at flere tusind danskere dør hvert år i et rigt land som vores?” spørger Thor-Bjørn Ottosen retorisk.
Det er altså svært at lave initiativer, der ikke skal gå ud over nogen borgere, i forsøget på at sikre bedre luftkvalitet. Thor-Bjørn Ottosen ser det som en omstændighed i debatten. “Hvis der var nemme løsninger, var de jo indført for længe siden.”
Når EU-projektet er færdigt om to år, skal Teknologisk Institut ifølge Thor-Bjørn Ottosen have opnået en viden, man kan bruge i en dansk kontekst til at gøre Aarhus mere grøn og sikre, at færre dør på grund af luften på gader og stræder.
”Jeg håber, vi har fået udviklet nogle løsninger og demonstreret, at det her virker i Aarhus. Så er der dannet basis for, at andre byer kan udvikle tilsvarende og bedre løsninger baseret på de erfaringer, vi har gjort os her i Aarhus, så vi samlet får en bedre verden.”